FARTPLAN      PRISER      GRUPPER      SPECIEL EVENTS      BILLEDER      INFO      KONTAKT      TEKNISK DATA

 [DANSK]     [ENGLISH]     [DEUTSCH]     [2019 BROCHURE]

Hent vores brochure her      Se vores reklamefilm her      Find lidt fakta om Thor her

En sejltur med den historiske passagerbåd M/S Thor, fra Gudhjem Havn langs klippekysten til Helligdoms-klipperne, er en stor oplevelse og særdeles velegnet som en hyggelig familieudflugt med både små og store børn, samt aktive ældre og pensionister.

  • M/S Thor lægger til ved Liebertsklippen nedenfor Bornholms Kunstmuseum, hvor vi landsætter og medtager passagerer, inden turen går tilbage til Gudhjem.

  • På turen fra Gudhjem til Helligdomsklipperne fortæller skipperen om seværdighederne samt sagnhistorier fra vikingetiden.

  • På bådfarten kan man opleve en del af den enestående bornholmske natur, herunder Hestestenene, Blod Egil, Stevelen, Røstad strand m.m.

  • M/S Thor sejler tæt ind under de stejle klipperpartier ved Helligdommen såsom Den Tørre Ovn, Den Våde Ovn, Lyseklippen, Helligdomsklippen, Sorte Gryde samt andre seværdige steder og formationer.

  • På lidt længere afstand passeres en samling oldtidsgrave på stranden og et par imponerende vandreblokke i vandkanten stammende fra istiden, herunder en af Danmarks største ved Salene strand.

  • Mange tager med på en rundtur, men man kan også sejle den ene vej og vandre tilbage på den bornholmske kyststi. På gåturen langs kysten er det muligt med en pause på Dines lille maritime café med udsigt over Østersøen til Christiansø og Gudhjem.

Helligdomsklipperne er et af de smukkeste inspirationssteder for bornholmermalerne, og derfor et meget brugt motiv blandt kunstmalere med historisk tilknytning til Bornholm. Her malede blandt andre Vilhelm Kyhn og Skagensmaleren Michael Ancher. Otto Haslund, Karl Isakson og specielt Oluf Høst malede adskillige motiver fra Gudhjem. På vejen mod Gudhjem ses det yndede motiv Bokul fra søsiden. Ikke så sjældent ses Kasper Køje i gang med at male et af sine yndlingsmotiver ved Nørresand.

Tilbage til forsiden

    Passagerbåden M/S Thor  |  Gudhjem Havn  |  Tlf. +45 23835165  | E-mail: info@ms-thor.dk